Leadership Academy ved Ohrid-søen i Makedonien

Fra 16. til 25. juli 2014 deltog Ernesta Dambrauskaite, student fra Raseiniai i The Leadership Academy ved Ohrid-søen i Makedonien. Disse træningssessioner blev afholdt in Struga og organiseret af makedoniske Soroptimistklubber i samarbejde med den tyrkiske Union af Soroptimister. Piger fra hele verden i alderen 18-30 år blev inviteret til Ohri

Fra 16. til 25. juli 2014 deltog Ernesta Dambrauskaite, student fra Raseiniai i The Leadership Academy ved Ohrid-søen i Makedonien. Disse træningssessioner blev afholdt in Struga og organiseret af makedoniske Soroptimistklubber i samarbejde med den tyrkiske Union af Soroptimister. Piger fra hele verden i alderen 18-30 år blev inviteret til Ohrid.

I dag er jeg meget taknemmelig overfor soroptimisterne i Litauen, Danmark, Tyrkiet og Makedonien for muligheden for at bo der i ti dage. Tyrkerne og makedonerne organiserede træningslejre, rejseudgifter blev dækket af de danske soroptimister, og Raseiniai (min soroptimistklub i Litauen) gav den finansielle og moralske support. I Makedonien deltog kvinder og piger fra Tyrkiet, Tyskland, Danmark, Kroatien, Portugal, New Zealand og Holland.

Lejren begyndte den 16. juli i Ohrid, nær søen med samme navn, beliggende ved den bjergrige grænse mellem Albanien og Makedonien. Den er den dybeste og ældste sø i Balkanlandene, og den er med på UNESCO´s Verdensarvsliste.

Den første dag blev vi introduceret til byen Ohrid og omegn. Soroptimistklubben i Struga fortalte os om landets historie, som er nært forbundet til den byzantinske og osmanniske arv, og om lokale seværdigheder. Det er umuligt at overse landets rige religiøse arv – munkeklostre, freskomalerier, mosaikker og forskellige typer butikker, der sælger religiøse malerier, håndværk og souvenirs.

Øjnene frydede sig over at se bjergene og det blå sølandskab. Det virkede, som om vi var dumpet ned i en verden af lykønskningskort – det var så malerisk og klart. Opmærksomheden blev tiltrukket af det faktum, at næsten hvert eneste hus havde mindst een balkon. Mens man gik gennem de brostensbelagte gader, kunne man på balkoner se folk, der drak kaffe og nysgerrige forbipasserende, der så på de lokale. Slangerne, der dovent kravlede rundt og små og livlige firben, der dykkede ned i græsset, er dagligdags her og kan kun være interessante for udlændinge.

Mens nogle købte postkort med smukke motiver fra landet, tog andre deres kaffe og flyttede sig med en bog til de samme filmiske strande for at mærke heden fra broer og sten, for at se båden langs kysten eller til den lokale cafe. Livet om morgenen der mærkede man næppe, men det var overdådigt.

Men om aftenen begynder travlheden – liver koger som en slags magisk eliksir i heksens store gryde. Efter dagens hede vælter folk ud med fuld kraft i gaderne. Nogle sidder på udendørs cafeerne og taler uafbrudt og får deres yndlings tyrkiske kaffe. Man kan høre levende musik og sang, og man kan se smilende lokale musikere. Nogle forbipasserende køber bare en grillet majskolbe, andre stopper op for at tale med sælgeren fra en gavebutik. Hver person har sine egne ritualer. Der er også dem, som leder efter ro i de lidt fjernere områder nær søen. De sidder ved bordet, holder en ulmende cigaret i hånden, ser vemodigt på mørket og på søen med de blide bølger. Musikken og de støjende folk kommer fra alle sider samtidig med den ustoppelige fremstormen for at gå hen at se på livet.

Imidlertid var det nødvendigt ikke kun at dykke ned de fremmedes dagligliv, men også at deltage i en anden midlertidig rutine – forelæsningerne på Lederakademiet. Programmet var temmelig stramt – vi begyndte klokken ni om morgenen og sluttede klokken otte om aftenen. Lærerne, der arbejdede med os, var fra forskellige lande. Om morgenen ledte Sabine Blum, læreren fra Tyskland, pilates-timerne. Senere blev hun udskiftet med coachen Dilsen Oktay fra Tyrkiet, som underviste os i yogaøvelser. Vi tilbragte megen tid med musiklæreren Pia Dahl fra Danmark, som delte sine erfaringer om, hvordan man artikulerer korrekt, trækker vejret og taler udtryksfuldt. Vi lærte, hvordan man skal føle teksten og overbevisende overføre følelser, og vi lærte en del om vores kropssprog. Vi havde en del forskellige workshops, som hjalp os med at fastholde den viden, vi fik.

Den kommende præsident for Verdensunionen af soroptimister, Yvonne Simpson fra New Zealand, har forbedret vores lytteevner med øvelser og lege. Hun demonstrerede, hvordan en person burde være – varm, intelligent og uden at dømme andre personer strengt. Hun var glad for at deltage i gruppen med opgaverne, og ved middagsbordet udvidede hun diskussionerne. Sprog- og kommunikationslæreren Rhonda L. Bowen efterlod generelt ingen ligeglad. Hun var i stand til at få alle studenter med i en diskussion, og det gav vores fællesskab følelsen af at være en stor familie. Opgaver blev valgt så passende, at hver eneste student forstod, at det ikke kommer an på hvilken nationalitet eller sprog, det er på. Det vigtigste er villigheden til at lytte til andre mennesker og forstå dem. Desuden havde vi muligheden for at se dokumentarfilmen: ”Vulva 3,0” lavet i Tyskland og endnu ikke vist i andre lande. Emnet for filmen er kvindelig kønsanatomi og mytologien om kønsorganer. Emnet er endnu ikke blevet diskuteret offentligt

Efter min mening er aktiviteterne fra Akademiet konsekvent blevet gennemtænkt, undervisningstimerne omhyggeligt forberedte (de havde en masse ekstra at dele ud af) og de var opmærksomme over for hver students spørgsmål og kommentarer.

I næsten al undervisning skulle vi arbejde to og to, eller vi var delt op i grupper, og vi kommunikerede på engelsk. Dette er en god beslutning, fordi vi piger havde lejlighed til at lære hinanden at kende og at etablere varmere relationer med hinanden. For ikke at nævne det faktum, at vi var i stand til at forbedre kunsten i forhandling, færdigheden i at lytte og evnen til at finde den rigtige løsning for os alle.

Kredsen af personligheder var meget inspirerende. Næsten hver aften havde vi mulighed for at lære vores lærere bedre at kende og at høre deres livshistorier, der viste tillid, inspiration så vel som den ide, at alle mennesker er mest succesfyldte på den tid, hvor de står over for modgang. Denne viden styrker de svære tidspunkter med selvtillid, der får os til at tænke, at hvis andre har overvundet vanskelige hindringer, så kan jeg også gøre det.

Der blev viet meget opmærksomhed til teorien om lederskab i sig selv. Vi lærte, at der er mange forskellige typer ledere, men måske var det mest forenende indslag af dem alle evnen til at mobilisere folk rundt omkring dig og at lægge mærke til deres retning. Ikke lederen, som bestemmer, hvor man skal gå og hvad man skal gøre, men den som er i front og viser vejen for de andre og prøver alt af først. En leder er en generator af ideer, en som ved, hvad der skal siges til hvert medlem af et hold, og som er i stand til at motivere folk. Så det er bedre at kende ens styrker og svagheder, for bedre at kunne forstå os selv for at klare forskellige øvelser og psykologiske prøver.

Tiden gik ubemærket på et venligt hold af venlige piger og kvinder. Da det var tid til at rejse hjem, var det trist, fordi det var livet med de mest smukke erfaringer, som viste os, at kvinder ikke kun er konkurrenter.

Endnu engang vil jeg gerne takke alle soroptimister, som har bidraget til min rejse og mulighederne for at deltage i ”The Leadership Academy”. Jeg vil gerne især takke Elona Mikalauskiene, præsidenten for Raseiniai soroptimisterne, at hun troede på mig og opmuntrede mig til at deltage i akademiet. Det er kun yderligere et eksempel på, at der er generøse og godhjertede mennesker, hvor man mindst venter det.

Ernesta Dambrauskaite
Student of Vytautas Magnus University, Kaunas